Jeg er tropsleder eller forælder
Du skal ikke logge ind for at få hjælp her. Her er det, der typisk skal ske, fra spejderen hører om kurserne, til hun eller han kommer hjem igen.
1. Find det rigtige kursus
Kurserne følger klassetrin: PUF i 5. klasse, PLan-start i 6., PLan 1 i 7., PLan 2 i 8. og PLan 3 i 9.–10. Se også, hvor årets kurser ligger — de er spredt over hele landet.
→ Hvad er PUF?(/om/puf) · Hvad er PLan?(/om/plan) · Alle kurser(/kurser) · Kort over kurserne
2. Tal med spejderne — og med forældrene
Det er som regel tropslederen, der afgør, om en spejder kommer afsted. Spørg alle, ikke kun patruljelederne. Forældrene spørger næsten altid om to ting: hvem passer på mit barn, og hvad koster det?
→ Guiden til tropslederen · Spørgsmål og svar til forældre · Kommunikation med forældre og tropsledere
3. Tilmeld i Medlemsservice
Tilmeldingen sker gennem gruppen i Medlemsservice. For PLan åbnede den 18. maj i 2026 og lukkede omkring 7. september; PUF-tilmeldingen åbner i februar og lukker i april.
4. Læs deltagerbrevet
Kursuslederen sender deltagerbrevet cirka tre uger før kurset. Her står sted, tider, pakkeliste, regler for mobil og kursuslederens telefonnummer.
5. Under kurset
Hver patrulje har en fast vejleder, og korpset har en beredskabstelefon døgnet rundt. Sker der noget, ringer kursuslederen. Bliver en spejder sendt hjem, giver Korpskontoret tropslederen besked.
6. Når de kommer hjem
Spørg ind til, hvad de har lavet. Mange kommer hjem med noget konkret — et patruljemøde eller en aktivitet, de har planlagt — og vil gerne prøve det af i troppen.
Vil I selv lave et kursus? Se Jeg vil lave et nyt kursus.